34_featured-events 34_checkmark 34_featured-events
Fragt kun 29,95 kr.
Nyhed

Som en langsom ild og Torsdagsmordklubben pakke

Vi har udvalgt to krimier til dig, der tegner til at blive årets absolutte læserfavoritter verden over.

SOM EN LANGSOM ILD er den helt nye, suveræne roman fra Paula Hawkins, som tog hele verden med storm med KVINDEN I TOGET, der er solgt i hele 20 millioner eksemplarer. Med denne psykologiske thriller om bedrag og hævn er hun endelig tilbage med en fortælling, der er mindst lige så fængslende og velskrevet som hendes gennembrud.
Romanen begynder med et brutalt mord på en ung mand på en husbåd i London. Men hvem myrdede ham og hvorfor? Hvor længe kan en hemmelighed ligge og ulme, før den bryder ud i lys lue? Tre forskellige kvinder har en forbindelse til offeret. De kender ikke hinanden, men alle bærer de – af forskellige årsager – på en ulmende vrede og en brændende trang til retfærdighed. Og på hver sin måde trodser de samfundets forventninger til, hvad de som kvinder skal være. Laura blev som barn ramt af en ulykke, og siden er livet gået skævt for hende. Hun er en enspænder med et voldsomt temperament. Miriam ved, at bare fordi Laura blev set forlade gerningsstedet med blod på tøjet, betyder det ikke, at hun er en morder. Bitter erfaring har lært hende, hvor let det er at blive fanget på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Carla er så tynget af sorg, at hun knap kan holde sig oprejst. Hun stoler ikke på nogen, hendes tab er ubærlige, og nu er hendes nevø blevet myrdet. Laura, Mirjam og Carla er alle formet af tragiske begivenheder i deres fortid, men er en af dem i stand til at slå ihjel? Hvor langt vil de gå for at finde fred.

TORSDAGSMORDKLUBBEN er britiske Richard Osmans originale bud på en kriminalroman, der både er menneskeligt gribende, spændende og fuld af humor og varme.
Vi følger fire friske pensionister i seniorlandsbyen Coopers Chase, hvor alt ånder fred og idyl. Livet går sin vante gang, og hver torsdag mødes de fire venner i puslespilsstuen for at dyrke deres fælles passion: uopklarede mordsager. Men da et brutalt drab ryster pensionistflokken, kastes de fire venner hovedkuls ud i en særdeles virkelig mordsag og et kapløb med tiden for at fange morderen i deres midte. Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron er måske nok oppe i årene, men de giver ikke så let op. Vil det lykkes for vores listige og helt vidunderlige venner at fange morderen, før det er for sent? Glæd dig til første bind i Richard Osmans skønne krimiserie, der i England slog alle salgsrekorder og vandt millioner af læseres hjerter med sin charmerende historie og en mordgåde, der får læseren til både at grine og græde.

Skal du kun læse to spændingsromaner i år, så lad det være disse – en intens psykologisk thriller og en livsklog og hyggelig ’feel good-krimi’.

  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr401828
  • GenreKrimier og mysterier,Thrillere / spændingsromaner
Klubpris399,90 kr.

Bøger i samme genre

Bøger af samme forfatter